Hvis du har problemer med alkohol, hash eller spil, kan du få hjælp og behandling hos Allorfik.
Allorfik, Videncenter om Afhængighed åbner behandlingscentre i den største by i hver kommune. Dette betyder, at du kan få behandling for din afhængighed i Allorfiks behandlingscentre i Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut.
Derudover samarbejder Allorfik med Katsorsaavik, hvilket giver mulighed for at du kan få behandling ved rejsehold i din by/bygd eller ved Katsorsaavik i Nuuk.
Yderligere samarbejder Allorfik med Center for Ludomani i Odense, hvor du kan få behandling for afhængighed af spil.
Behandlingen er gratis og inkluderer eventuel rejse og ophold ifm. behandlingen.