airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Hjælp til pårørende 

Pårørende til mennesker med en afhængighed har ofte behov for at tale med professionelle omkring deres situation og for at møde ligestillede, hvilket kan ske gennem pårørendebehandling i Allorfiks behandlingscentre. Pårørendebehandlingen kan foregå individuelt eller i grupper og består af syv sessioner, der bliver afviklet over syv uger.

Forløbet påbegyndes med en individuel forsamtale, hvor den enkelte pårørendes problemstillinger drøftes. Endvidere gives en introduktion til pårørendeprogrammet, der består af undervisning, øvelser og gruppearbejde.

Undervisningen omhandler, hvad afhængighed er og hvordan afhængighed påvirker de nære relationer. Yderligere undervises i, hvilke forskellige roller pårørende ofte påtager sig. Gennem undervisningen får deltagerne mulighed for at tale om og bearbejde de ofte svære følelsesmæssige konsekvenser af at være pårørende til et menneske med en afhængighed.

Følgende oversigt viser emnerne for pårørendeprogrammets sessioner:

 

Emne

Forsamtale

Individuel samtale om din situation
Introduktion til pårørendeprogrammet

Session 1

Fordele og ulempe ved rusmiddelbrug hos din pårørende
Forebyggelse af vold i parforholdet

Session 2

Analyse af hvilken funktion rusmidlerne har hos din pårørende

Session 3

Fokus på forbedring af din egen livskvalitet

Session 4

Lær at træne effektiv og positiv kommunikation

Session 5

Lær at forstærke den adfærd du ønsker

Session 6

Lær ikke at forstærke de negative konsekvenser af rusmiddeladfærd

Session 7

Afslutning og information om behandlingsmuligheder

Når en borger har en afhængighed, har to pårørende mulighed for at komme i pårørendebehandling. Det er ikke en forudsætning, at borgeren med afhængighed er i behandling. Tilbuddet henvender sig udelukkende til voksne pårørende, men skal fremadrettet endvidere kunne tilbydes børn.

Hvis du ønsker pårørendebehandling, skal du henvende dig ved dit lokale Allorfik behandlingscenter eller ved din sagsbehandler, som kan informere dig om dine muligheder.

Pårørendebehandling er gratis, men din hjemkommune afholder udgifter til rejse, ophold m.m. i forbindelse med behandlingen.