airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Vision, mission og værdier

Vision
Et samfund, hvor borgerne er fri af afhængighed af rusmidler og spil, og hvor forældre har kompetencer til at varetage deres børns behov.

Mission
At være grundfjeldet i arbejdet med rusmiddelproblemer og omsorgssvigt i Grønland som en innovativ og professionel virksomhed, der rækker ud mod samarbejdspartnerne og sikrer helhedsorienterede løsninger for vores brugere.

• Med professionel mener vi, at virksomheden til alle tider sikrer evidensbaseret behandling af rusmiddel- og spilproblemer ud fra den enkelte borgers behov. Behandlingen gives af medarbejdere, der har den nødvendige uddannelse og som gives den nødvendige supervision.
• Med innovativ mener vi, at virksomheden udvikler sig i takt med de behov brugere og samfundet har. Vi stræber hele tiden efter at blive endnu bedre til det, vi gør.
• Med helhedsorienterede løsninger mener vi, at virksomheden skal række ud mod alle vore samarbejdspartnere for at sikre, at brugerne får det samlede tilbud, der hjælper dem bedst til at opnå det liv, de ønsker.

Værdier
Vi betragter sundhed som en dynamisk tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og som et redskab til at få et godt liv. Problematisk brug af rusmidler og spil betragtes som en sygdom og som et komplekst problem, der er sammensat af arv og miljø.

Behandlingstilbud
Vi har et behandlingstilbud, der til hver en tid lever op til international standard. Dette sikres gennem vedvarende uddannelse og supervision af medarbejderne.

Samarbejde med andre
Alle vore samarbejdspartnere ser os som professionelle, troværdige, ordholdende, innovative og visionære – og at medarbejderne føler, at denne opfattelse er berettiget.

Omkring brugere:
• Vores brugere har tillid til vores behandling og til, at vi kan hjælpe dem bedst muligt med deres rusmiddel- eller spilproblem.
• Vores brugere føler sig mødt og velkomne hos os.
• Vores brugere ved, at vi vil følge dem så langt ad vejen som det er muligt – inden for de givne rammer.
• Vi ser vores brugere som hele mennesker med individuelle behov – og arbejder ud fra dette.

Som arbejdsplads
Ledelsen er synlig, respektfuld og udviser rettidig omhu for institutionen og medarbejderne.

Medarbejderne føler sig mødt og får plads til at udvikle sig.